Om at forstå dine smerter

Når du forstår dine smerter (og/eller stress, angst, depression) er sandsynligheden for, at du vil få det bedre, meget større.
Det er nemlig svært at arbejde med noget, man ikke forstår.

Derfor kan det være hensigtsmæssigt for dig at få en forståelse af hvorfor det føles som om din krop eller dit sind modarbejder dig og spænder ben for, at du kan leve det liv, du gerne vil leve.

Forståelse vil skubbe til dine overbevisninger og du vil få en viden, som du kan omsætte til handling, som kan påvirke dine tanker, følelser og kropslige fornemmelser i positiv retning.

 Så …
Hvis du ikke ved hvorfor du har ondt ...
Hvis du forgæves har ventet på en god forklaring fra din læge ...
Hvis scanningsbillederne ikke viser andet end naturlige, alderssvarende forandringer ...
Hvis utallige manuelle behandlere har forsøgt at "rette skævhederne" og "sætte noget på plads" ...

... og du ofte tænker eller siger:
"Altså, der MÅ da være noget galt i min krop"
"Når jeg har SÅ ondt, må det da være fordi, der er en skade"
"Jeg tror altså, at der er noget, der sidder skævt, som skal knækkes på plads!"
"Jeg må hellere bede om en scanning først inden jeg begynder på coaching".
... så er der al mulig god grund til at læse videre her.

Først vil jeg gerne sige, at jeg virkelig godt forstår, hvis du tænker sådan.
Sådan har jeg også selv tænkt.
Det er det mest naturlige i Verden at tænke, at der må være noget fysisk, der er i stykker, som forårsager smerterne.

Selv er jeg blevet scannet et utal af gange.
Og (næsten) hver gang med beskeden:

"Der er ikke noget galt!"

(Jeg skriver næsten i parentes, for der har været et enkelt tilfælde, hvor jeg havde en ødelagt menisk i knæet og et tilfælde, hvor en nerve og en arterie stødte sammen i hjernen).

Men alle de mange, mange scanninger ift. mine nakke-, ryg- og bækkensmerter ...
- de har vist nul og nix!

Og beskeden: "Vi kan ikke se, at der skulle være noget galt. Du må lære at leve med det!" er virkelig en træls besked at få.

For der ER jo noget galt, når man har ondt og det bliver ved med at gøre ondt i måneder.
Ja år! 
Hele 13 år, for mit vedkommende.

Det er bare ikke i hverken knogler, led, muskler eller sener, at der er noget galt.

Det betyder ikke, at smerterne ikke eksisterer.

Smerter er ægte - uanset hvad man kan påvise på billeder og i blodprøver.

Når du oplever at have ondt, føle dig utilstrækkelig, overvældet, være urolig, bekymret, trist, mast osv. så er det sådan det er!

Det er ikke pjat❗
Det er ikke noget, du finder på❗
Det er ikke "bare" psykisk❗

Dine smerter (uanset om de føles som fysiske eller mentale smerter) er 100 % reelle.

Også selvom vi ikke kan måle, veje, se eller mærke noget i din krop.

Det kan synes ulogisk.
Vi er jo opdraget med "apparat-fejls-modellen" fra den biomedicinske sygdomsforståelse, som sætter lighedstegn mellem smerte og skade.

I mange år var teorien, at hvis man havde et stort sår, så havde man meget ondt.
Og havde man kun en lillebitte rift, så ville det nærmest ikke kunne mærkes. 

Alle, som har prøvet at få et "paper-cut", hvor man skærer sig på et stykke papir ved, at den teori ikke holder!
Den lillebitte, nærmest ubetydelige og usynlige revne kan svie som en i H 😉

Og du har sikkert også opdaget et blåt mærke et sted på kroppen, som du ikke aner hvor og hvornår du har fået.
Du har en skade, men ingen smerte.

Ligeså har du måske oplevet at drikke noget meget koldt meget hurtigt og fået "brainfreeze" i panden.
Du har en intens smerte, men ingen skade.

Der findes beretninger om soldater, der er kommet voldsomt til skade i kamp, men som ikke har mærket noget, førend de var i sikkerhed.
Ligesom der florerer en skadestue-fortælling om håndværkeren, der ikke kunne smertedækkes af selv det stærkeste stærke morfin imens der stak et rustent søm op igennem skoen.
Da skoen blev fjernet, var sømmet gået lige op imellem to tæer og der var derfor ingen skade sket (andet end hullet i skoen).

I det opdaterede/moderne/nye smertesyn ser man smerte som en beskyttelsesmekanisme.
Hjernen og hele nervesystemet konstruerer smerteoplevelsen for at passe på dig.

Det åbner op for mange spændende forklaringsmodeller.
Og løsninger, ikke mindst!

Det giver håb.

Smerteforståelsen har været en meget vigtig faktor i min ligning ift. at komme fra kørestol til kettlebell og det giver derfor utrolig meget mening for mig, at formidle den videre.

Nu ved du, at smerte er rigtigt, det er ikke noget, man finder på og det er ikke "bare" noget psykisk. 

Du ved, at smerte ikke nødvendigvis er lig med skade.

Og at skade ikke altid er lig med smerte.

Du ved også, at smerte er en beskyttelsesmekanisme.

Og du ved, at forståelse for smerter kan være med til, at du får det bedre.

Kærlig Hilsen Berit