Om at tage sig sammen

"Hvorfor tager du dig ikke bare sammen?"

Ikke sjældent fortæller klienter mig, at de hører ovenstående sætning.

Nogle hører ordene, fordi andre siger det til dem.
Nogle hører ordene, fordi de forestiller sig, at andre tænker det om dem.
Og nogle hører ordene, fordi de siger dem til sig selv.

Hvad med dig, - hører du sætningen? 

Det er ikke disse ord, der får dig videre.

For hvis det bare handlede om at tage sig sammen, havde du jo for længst gjort det 🤷‍♀️

Det har du ikke gjort, fordi der er noget, der forhindrer dig i at tage dig sammen.

Eller ... måske har du allerede taget dig så meget sammen, at der ikke er mere at tage af nu?

Måske er dit batteri kørt helt fladt - og der kræves mere end lidt klat-opladning hist og pist? 🪫🔌

Uanset årsagerne, forstår jeg godt, hvis du bliver ked af det, såret og frustreret, når du hører ordene.
Sagte eller usagte.

For indirekte indikerer de, at det handler om dovenskab og om ikke at gøre det godt nok, ik'?

Jeg forstår også godt, hvis det føles som om, at "Fanden tager ved dig" - og så pisker du rundt, for NU skal du dælen-dytme vise Verden, at du kan tage dig sammen.

Det er også fuldt forståeligt, hvis du falder i den helt modsatte grøft og får det endnu mere dårligt. Og graver dig dybt ned under dynen og håber på, at det bliver bedre.

Sådan agerer mange; Enten - eller.

 Genkender du strategien?

Hvis, er der heldigvis råd for det!

Hvis ikke, kan du måske alligevel få ny inspiration i mine anbefalinger, som kommer her:

Begynd at øve dig i at behandle dig selv mere omsorgsfuldt og lad være med at fortælle dig selv, at du skal tage dig sammen.

Giv dig selv et kram og sig højt, at du tager dig sammen alt det, du kan.

(Det er jeg nemlig slet ikke i tvivl om!)

Reflektér dernæst over hvad der er muligt. Hvad kan du gøre med de mentale, fysiske og økonomiske ressourcer du har og de vilkår du er underlagt, hvis det ideelle ikke er en mulighed lige nu?

Øv dig i at skrue på en imaginær volumenknap i stedet for kun enten at tænde eller slukke på ON/OFF.

... Altså gøre lidt, når alt ikke er muligt.

Lav en prioriteringsliste over ting, der er vigtige for dig at få taget hul på - eller få færdiggjort.

Og lav dernæst en konkret plan for hvordan de vigtigste projekter skal udføres, trin for trin, - og ikke som ét stort, uoverskueligt kæmpe skridt, hvor du springer flere trappetrin over.

Når du gør det overskueligt og rent faktisk får gjort noget, viser du dig selv, at du kan tage dig sammen, at du er handlekraftig og at du har styringen over dit liv!

Og så har du brug for mere selvkærlighed ♥️

Ikke selvkritik.

Du skal vise dig selv respekt og anerkendelse for, at du gør det så godt du kan.

Og lægge den hammer, du plejer at slå dig selv oveni hovedet med, langt væk.

Det er ikke noget, jeg har en forventning om, at du kan gøre fra den ene dag til den anden.

Det kræver øvelse. 
Igen og igen …

Og det kræver, at selvkærlige stunder bliver prioriteret og planlagt indtil det forekommer helt naturligt for dig.

Kærlig Hilsen Berit